Så skal vi en tur til Tyskland, og da du garanteret plejer at fise ned ad Autobahnen uden øje for, at landet faktisk har en del at byde på, skal du træde på bremsen og læse med her. Det er nemlig en misforståelse, at du skal 3.000 kilometer væk hjemmefra, før du kan møde noget nyt og eksotisk. Det er Dr. Zenzen Elite Pinot Noir et glimrende eksempel på. Her får du en eksklusiv rødvin fra Dr. Zenzen, som har dyrket vin siden 1636 - naturligvis med flere generationsskifter undervejs.
Skal du ha’ et glas?
Og ja. Det skal du da. Nu har vi ikke for vane at fortælle om gardiner, tanniner, næse og aroma. Så det gør vi heller ikke her. Derimod vil vi meget gerne oplyse dig om, at den her rødvin har et mildt udtryk. Helt i modsætning til den danske fordomsfulde opfattelse af tyskere i det hele taget er der nemlig tale om en flaske, der absolut ikke er stivnakket eller svær at komme ind på livet af. Tværtimod tager den godt imod dig, åbner sine arme og omfavner dine smagsløg.
Når livet byder på citroner, så lav limonade
Eller. Når du får chancen for at smage en sort drue, skal du gribe den. Ja. Ok. Ikke helt det samme. Men. Pinot Noir. De to ord har den der lækkerhed, som gør, at de ligger godt i munden. Sådan er der nogle ord, der virker. Og ofte hænger det så fantastisk sammen, at ordene i virkeligheden også indbyder til fællessang og glæde. Rødvin skal drikkes. Når det er varmt, kan du putte en isterning i. Og ja. Det er måske ildeset i visse kredse. Men ikke her.
-
BlandingPinot Noir
-
DuftKirsebær, sort te, kagekrummer, skovlige krydderier og en smule Pinot Noir funk.
-
SmagSaftig og fyldt med en tydelig stor-liga, Pinot Noir stil.
-
Drik denNår du er træt af tyske verber
-
Lytter tilRammstein - Du Hast
-
Og spiserRødt kød og grillede pølser