Livet er ikke for kort til rosévin. Snarere tværtimod. For prøv lige at sætte dig helt tilbage i stolen. Sidder du godt nu? Det var godt. Er du klar til at lade dig rive med af en fortælling om dengang, hvor verden endnu ikke var af lave, og alt stadig var fint. Dengang regnen faldt, som den skulle, og fodbold var et spil med to hold, hvor det altid endte med, at Tyskland vandt. For mennesket længes altid efter de der tider, som er gået. Men måske er det lige præcis i dag, at du skal glæde dig over nuet.
Giv sjælen, hvad sjælen vil ha’
Selvom vores romantiske forestillinger om et liv i harmoni ikke altid stemmer overens med det, vi oplever, kan du i alle tilfælde stole på, at Domaine Joy Bordes Louvre Rosé 2016 holder, hvad den lover. Lækker og let tager den fat i dig og viser dig stjernehimlen, hvis du giver den lov. Og det skal du. Altså give den lov. Ikke at du af den grund pludselig opnår kvantefysiske erkendelser, men måske finder du ud af, at tiden lige nu er langt mere vigtig, end den i går og for flere år siden.
Du må også bare gerne drikke
Hvis du synes, at alt det her er for meget, og du bare trænger til en ordentlig slurk af en rosévin, som smager af mere, så gør du bare det. For vi er egentlig kun ude på at bringe dig nydelse. Indsigten må du altså selv arbejde for. Og selvom sandheden som bekendt skal findes i vin, ved du sikkert godt, at den kun dukker op, hvis du hjælper den på vej. Domaine Joy Bordes Louvre Rosé, der i øvrigt ikke har så meget at gøre med det berømte museum i Paris, er din genvej til nydelse i nuet. Så må du selv afgøre, om fortiden er værd at dvæle ved.
-
Blanding100% Rosé blend
-
DuftFriske frugter, der kalder på glæde og is
-
SmagSmyger sig om dig med friskhed, der kalder på mere
-
Drik denI erkendelsens første time
-
Lytter tilThe Doors - Break on Through
-
Og spiserSvampe a la creme