Home
  1. Home
  2. Vine
  3. Dark Horse Zinfandel 2016
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Dark Horse Zinfandel 2016

Type: Rødvin,

Volume: 750ml,

Alkohol: 13.5%

74149 v/ 1 stk. 86 Tilbud Normalpris 149 kr

-
+

Der fremstilles vine i størstedelen af USA’s stater, men det er solrige Californien, der står for langt størstedelen af produktionen. Og det er særligt den mørke zinfandeldrue, der trives i det solrige klima i delstaten Californien - så derfor har vi selvfølgelig også fundet sådan en til dig. Californien er fødested for næsten hele den amerikanske filmindustri, hippiekulturen, internettet, PC’en - og for Dark Horse Zinfandel rødvin.

Tag med ud på en rejse

Vi vil med Dark Horse Zinfandel gerne tage dig med ud på en lille rejse, og selvom LSD “kun” var lovligt i Californien indtil 1966, så prøv alligevel at udvide din bevidsthed. Nu skal vi nemlig tale vinets sprog - og selvom man for bare 200 år siden talte op til 90 forskellige sprog i Californien, så har du kun brug for lidt fantasi og en kærlighed til vin, for at kunne være med nu. Tænd en røgelsespind, sæt Enya på anlægget og tag på en smagsrejse væbnet med parathed over for noget nyt og spændende på din rejse ind i sindet (og ned i vinen).


Eller drik den i en hyggelig stund med vennerne, alt behøver jo heller ikke at være så vildt og voldsomt. Og om du er til røgelse og rejser ind i sindet eller gode grin og platte jokes, ja så er vinen jo stadig den samme. Kan man sige.

Gammel vin på nye flasker?

.. er måske ikke så dårligt endda. For vinbranchen er fuld af uskrevne regler, og hvis ikke dit vinhus er flere generationer (og familieejet selvfølgelig. Og helst fransk), så er det altså hårde odds, du møder på markedet. Og lige som vi her hos Bacchus gerne vil slå et slag for nytænkning - Så vil Beth, som står bag Dark Horse, også gerne sprøjte nyt liv ind i en til tider indædt verden. Alt sammen med et mål om at lave verdensklasse vine til priser, der gør det muligt at nyde fantastisk vin hver eneste dag (og det er jo drømmen).

Kræs for kenderen

Let krydret og fyldig rødvin, med en meget behagelig saftighed, når den glider ned i ganen. Rødvinen har en lækker, lang og rund frugtig smag, hvor noter af modne ribs, blød chokolade og subtil peber gør sig særligt bemærket. Dark Horse Zinfandel bliver hurtigt en favorit med sin rubinrøde farve og overdådige og langvarige karakter.

  • Blanding
    Zinfandel
  • Duft
    Modne ribs, fløjlsblød chokolade og krydderier
  • Smag
    Overdådig og langvarig med en eftersmag, der synes aldrig at tage ende
  • Drik den
    Mens du læser fun facts om Californien (spoiler: der er rigtige mange gode)
  • Lytter til
    Californication - Red Hot Chili Peppers
  • Og spiser
    Chilinødder