Home
  1. Home
  2. Rødvin
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv
144 v/ 1 stk. 174
Juicy Red Blend - vin af alt der gror, vand og ild og jord.Nu kan du have den på hjernen resten af dagen. Det var så lidt. Men det er altså den stemning, vi skal ud i nu med denne rødvin fra vinhuset 14 Hands. Du skal forestille dig en vin, hvis druer har vokset ude under den åbne himmel, med åbne vidder så langt øjet rækker, helt derude hvor du føler dig umådeligt lille ved siden af moder jord. Mellem skov og steppe Du er i Columbia Valley. Kigger du den ene vej, kan du levende forestille dig, hvordan vildheste og cowboydere i ægte Clint Eastwood-stil engang regerede i området. Kigger du den anden vej, møder dit øje frodige skove, buskads og vildskab. Midt imellem ligger vingården 14 Hands. Og det er ikke helt et tilfælde - langt fra faktisk. For i både navn og deres tilgang til vinkultur bærer de stolt områdets historie med sig. Engang var vildhestene steppens konger, og selvom de var små (14 hænder høje, sjovt nok), var de stolte væsner med frie sjæle, der er gået over i historien som symbol på Westens stolthed, og pionerernes frihed. Yeeeha siger vi bare! Vinstokke med vilje af stål Red Juice Blend er fra Columbia Valley AVA, et vindistrikt, som ligger i den naturskønne stat Washington. Og vi vil næsten vove at påstå, at du kan smage både vildskab og skønhed i 14 Hands Run Wild Juicy Red Blend - så fat din tomahawk og slip din indre indianer løs! For det kræver nemlig hårdførdhed at gro her, og vinstokkene fra dette område er udrustet med vilje af stål, for det kræver sin vinstok at sætte rødder og blomstre op i det utilgivende terroir. Men er det ikke noget med, at alt godt kommer til den, der venter? Kræs for kenderen Vokset ud af et terroir, hvor der er varme dage og kolde nætter, har druerne fra området en fantastisk balance mellem syre og sukker, hvilket giver en kompleks og velbalanceret smag. Run Wild Juicy Red Blend er et livligt rødt blend med noter af modne blåbær, solbær og mørke hindbær. Tanniner er fløjsbløde, og vinen har en pirrende syrlighed - og så er det en af den slags fester, der fortsætter til dig lyse morgen, for eftersmagen giver ikke sådan op. Lagret hver for sig og i ståltanke er der her grobund for en spændende og velsmagende rødvin.
Læs mere
14 Hands "Run Wild" Juicy Red Blend 2016
-
+
Tilføj til kurv
143 v/ 1 stk. 160
Frugtig, men ikke for frugtig. Sød, men ikke for sød. Fyldig men stadig let og behagelig at drikke. Og så i et design, der ikke bare pynter - men som kan give et løft til hele bordet, når du hiver Apothic Dark Red Blend frem. Det her en vin, som du bliver nødt til at dele med andre. Mest for at imponere (læs: blære dig), men også fordi det er hyggeligere at dele god vin med gode venner. Her hos Bacchus tror vi nemlig på at sharing is caring. Men bare rolig, vi siger det ikke til nogen, hvis du gemmer den til dig selv. Det forbliver vores lille hemmelighed. Tærring før nærring ..Er egentlig noget mærkeligt noget, for siger man ikke også, at man bliver bedre af at få ros, frem for kritik? Og hvem siger egentlig, at man kun må drikke vin i weekenden? Selvom vi for nu har fokus på USA, så vil vi altid gerne slå et slag for den italienske tilgang til vin - en tilgang, der gerne skal være daglig. Så for nu foreslår vi, at du smider konventionerne af pommeren til og nyder det glas vin præcis, når du har lyst. Vi lover, at du nok skal glemme alle bekymringer, når først den aromatiske duft fra Apothic Dark Red Blend kravler op i dine næsebor og slår lejr. Vin er nu engang billigere end terapi - og læger, for som Churchill sagde, så har alkohol aldrig helbredt en mad for sin snue - men det har en læge heller aldrig. Dengang i den mørke middelalder Okay middelalder er måske lige at presse citronen, men inspirationen bag Apothic går i hvert fald tilbage til det 13. århundrede, og hvis vi husker bare lidt fra folkeskolen, så er det da middelalderen.. Ikke? Under alle omstændigheder var der dengang noget, der hed apotheca. Og det skulle efter sigende være et mystisk sted, hvor man blandede og lagrede vine i Europa. Og denne homage ses både i deres vinificering såvel som i deres næsten dunkle designs, der tager en tilbage til dengang, hvor toiletter var en luksus henholdt de kongelige, og hvor det at se en kvindes ankel kunne forårsage hestevognsulykker. Kræs for kenderen Med smagsnoter af modne kirsebær, forsigtig og forkælende vanilje samt en kærkommen mocha og kaffe, så er du altså fanget, lige så snart de første dråber rammer svælget. Og som det er med kviksand og de der grønne planter i Harry Potter, så kan du lige så godt droppe at gøre modstand - den skal nok få ram på dig. Så læn dig tilbage og nyd et lækkert blend mange lækre lag af mørke, røde frugter og en fantastisk velafbalanceret syrlighed krydret med lette tanniner.
Læs mere
Apothic Dark Red Blend 2015
-
+
Tilføj til kurv
99 v/ 1 stk. 124
Cielo e Terra Appassionatamente Rosso 2015 betyder noget i retningen af, at du her får en lidenskabelig rødvin fra både himmel og jord. Og så alligevel. Nu er vi nemlig ikke ude på at udsætte hverken dig eller vinen for en grundig tekstanalyse. Cielo er navnet på producenten, der startede med at lave vin allerede i 1908 - og klogeligt er der så indlagt et e terra for at forstærke betydningen af, at rødvin kræver både det bedste fra jorden og det bedste fra himlen. Når du er tørstig for sjov Når du så endelig har besluttet dig for at gå i lag med Cielo e Terra Appassionatamente Rosso 2015 og skal servere den for dine venner, familie eller daten, er det altid lidt cool, hvis du kan fortælle lidt. Men drop gardinsnakken, og lad være med at bruge dine kræfter på ord som næse og noter. Sig i stedet, at du nu gerne vil hælde et glas rødvin op, som taler til både krop og sjæl. Sig, at det er lidenskab på flaske - og nævn, at det blot er en forsmag på aftenen. Men træd varsomt. Svigermor skulle nødig kløjs. Er vinen drikkemoden? Ja. Gu er vinen drikkemoden! Det er meningen, at vin skal drikkes. Også i rigelige mængder, hvis situationen kalder på det. Vin er ikke blot til for et syns skyld. Vin er kropsligt og skal fornemmes med alle sanser. Og hvis din fornemmelse kalder på en gang Cielo e Terra Appassionatamente Rosso 2015 i badetøj på stranden, har du alletiders ret til at puste dit yndlingsgummidyr op og nyde skumringen i selskab med en rødvin, der er fostret af jordens muld og solens stråler. 
Læs mere
Appassionatamente Rosso 2015
-
+
Tilføj til kurv
124 v/ 1 stk. 161
Fin og delikat er måske de to ord, der bedst beskriver Pinot Noir N 2014 Rheingau. For det er præcis, hvad den er, og den er præcis lige så elegant, som man forventer det af en velvinificeret Pinot Noir. Og det bedste af det hele er, at der ingen slinger i valsen og ingen fine fornemmelser er - her får du en vin, hvor alle kan være med. Ikke noget snobberi, ingen kejserens nye klæder. Pinot Noir N kan drikkes og nydes præcis, som den er. En vin, du kan gemme til juleaften Uha, vi ved godt, at det her ikke bliver nemt. For allerede nu kilder det næsten i fingrene for at få lov til at sætte Kesselers Pinot Noirs til livs. Det må du selvfølgelig også gerne, men behovsudskydelse kan være sundt og givende, har vi hørt. Eller drop det. Drik den her, nyd det og nyd livet, og køb en ny. Men hvorfor synes vi, at du skal vente? Jo, det er fordi, at en vin som denne er perfekt til juleaften, hvor samtlige familiemedlemmers behov skal imødekommes. En opgave, du sikkert gruer for hvert år, ikke? Så glæd du dig til en fredelig juleaften, hvor du kan sidde i hjørnet, nyde din vin og et selskab, der opfører sig ordentligt - fordi de gør præcis det samme (selvfølgelig ud over ungerne, der er helt blæst op på sukker). Kræs for kenderen Pinot Noir N 2014 Rheingau er letdrikkelig, men den er samtidig så tilpas fed, fyldig og intens, at den vil gå fantastisk til julemenuen. Og du kommer ikke til at høre nogle klager, for den her kan det hele: Kvaliteten er uforlignelig, smagen er let, men strukturen er samtidig lækker. Den har fine smagsnoter af kirsebær, hint af solbær og en ordentligt røvfuld krydderier. Og det hele slutter i en symfoni, som kunne være skrevet af Beethoven: Velbalanceret på tungen med en lang og storslået finish.
Læs mere
August Kesseler Pinot Noir "N" 2014 Rheingau
-
+
Tilføj til kurv
149 v/ 1 stk. 210
Vi associerer alle farver til noget bestemt. Grøn er håb, krydderurter og opkast. Gul er korn, sol og bilture med delvist lammede overarme. Lyserød er erotik, flamingoer og kirsebær (eller de er måske faktisk mørkerøde, men det lader vi ligge for pointens skyld). Denne Pinot Noir 2012 Rheingau fra August Kesseler kan kendes på sin etikette i pink, og allerede ved første øjekast får man en idé om, hvad flasken indeholder; silkebløde mørke kirsebærnoter i velbalancerede dråber. Fra Allemagne med kærlighed og kirsebærkys Tysk øl lyder sexet. Eller i hvert som noget, man gerne vil drikke. Det gør tysk vin ikke. Og fordi dette 11-linjers afsnit skal dedikeres til fænomenerne kærlighed og romantik vælger vi at referere til Tyskland via den franske oversættelse af landet, som er Allemagne. Fransk er the language of love, og man kan få hvad som helst til at lyde romantisk. Conneries. Branleuer. Garce. Sjæleligt, ikke? Vi kan dog af redaktionelle årsager ikke oversætte her. Det må du selv gøre. Pinot Noir var i sin tid en avantgarde (endnu et pænt fransk ord), der rent faktisk overbeviste masserne om dens kvaliteter. Druesorten, der er en så integreret del af vores hverdag, at den burde have sit eget nummer på det periodiske system, kommer her i en kirsebær-variant fra Kesseler fyldt med kærlighed og knastør kynisme. For du vil elske den. Lige så meget, som den elsker dig. Fyldt til randen med kysseklar fylde svæver du højt til sky, som havde Amor (som faktisk stammer fra det franske ord for kærlighed) ramt bulls-eye. Kræs for kenderen August Kesseler har vundet mange awards for sine vine, og den samme ekstravagante kvalitet kommer her på en livlig flaske med dybrøde kirsebærnuancer bundet op af en vidunderlig tannin-oplevelse og en lækker finish. De modne druer giver vinen en exceptionel balance. Elegance, dybfølt romance, tag en chance. De velduftende kirsebærnoter vil ikke skuffe dig. Også selvom tysk vin ved navn har samme appel som Turkish Delight.
Læs mere
August Kesseler Pinot Noir 2012 Rheingau
-
+
Tilføj til kurv
61 v/ 1 stk. 80
I starten af 90’erne havde TV 2 premiere på en julekalender, der satte nye standarder for underholdning. The Julekalender med De Nattergale var en surrealistisk oplevelse, hvor nisser, kartofler, en hund og en nyopdaget udgave af sproget danglish var bærende elementer. Faktisk drev julekalenderen engelsklærere over hele landet til vanvid, når eleverne efterlignede nissernes halvt danske og halvt engelske tone. But what har det to do med rødvin? Som kartofler, snaps og nisser hører hjemme i Danmark, er primitivoen en del af Italien. Og selvom Italien måske i høj grad bedst er kendt for fodbold, mode og en vis hr. Berlusconi, skal vi næsten tilgive dem både ikke at kvalificere sig til VM, samt igen og igen at tage den herre til nåde. Desværre kan vi ikke give rødvinen skylden. For godt nok kan du komme til at foretage dig mange tossede ting, hvis du overdriver drikkeriet, men fornuften har det dog med at dukke op igen, når rødvinen fordamper. Og det gælder altså også for italienerne. Når solen skinner, og mørket kommer Castellani Primitivo er som alle vores vine beregnet til at blive drukket. I lys og i mørke. Om du så vil gøre det til en genudsendelse af The Julekalender, i svømmepølen eller under bordet, vil vi lade dig om at bestemme. Men med De Nattergales befriende jeg-gør-som-jeg-vil-attitude giver vi dig frit valg på alle hylder og håber, at du gør dig fri af de lænker, der dikterer, hvad du skal mene og gøre. Du kan bare kaste et blik på Silvio Berlusconi og lade dig inspirere. Om ikke andet da af hans totale disrespekt for normer, der har rod i en reaktionær tilgang til livet. Skål. 
Læs mere
Castellani Primitivo 2015
-
+
Tilføj til kurv
131 v/ 1 stk. 111
I 2018 var VM finalen i fodbold et opgør mellem Kroatien og Frankrig. Og herfra skal der ikke lyde et ondt ord om en sportsgren, hvor 22 spillere efter sirlig taktik forsøger at score mål for herefter at udføre en sejrsdans, der i mange tilfælde har en del til fælles med de bevægelser visse folk laver, når de prøver at hidkalde regnen eller fejre en anden lykkelig hændelse. Det er i hvert fald udgangspunktet. Altså at lave mål. Om det så også gælder det danske landshold er en helt anden historie. Når krig bliver til et ritual Vi skal være glade for Frankrig. Ikke blot har landet skabt en mad- og vinkultur, som er uden sidestykke. De spiller også godt fodbold, og selvom Michel Platinis frisparksteknik var mere sublim end rollen som UEFA-præsident, får han alligevel en kærlig tanke med herfra. Fodbold er krig i forklædning. Et slags ritualiseret slagsmål, hvor officererne på banen hyldes af de menige soldater på lægterne, der taktfast klapper og jubler. Og som helt almindelige mennesker også vender heltene ryggen, når de ikke præsterer som forventet. Rødvin skal der til Så er det heldigvis godt, at vi har Cazes Domaine l’Ostal Estibals Minervois, der på alle måder lever op til forventningerne og aldrig nogensinde bliver hujet eller piftet af. Muligvis pifter du på mere - men aldrig bliver du skuffet. Rødvin skal der til. Både i krig og kærlighed. Når dit hold vinder mesterskabet. Når din elskede forlader dig. Eller når du går din vej. Rødvin forfølger os i alle de øjeblikke, som spiller en afgørende rolle i vores liv og slår med syvtommersøm fast, at livet er under forandring. Naturligvis kan du også bare snuppe et glas til frikadellerne mandag aften.
Læs mere
Cazes Domaine L’ostal Estibals Minervois 2015
-
+
Tilføj til kurv