Home
  1. Home
  2. Hvidvin
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv
113 v/ 1 stk. 124
Pinot Gris, Pinot Grigio, Auxerrois Gris, Fauvet, Formentau, Grauer Burgunder, Pinot Beurot, Sivi Pinot, Tokay d’Alsace.. Ja, kært barn siges jo at have mange navne, og man må sige, at det gør sig gældende for den ikoniske drue Pinot Grigio som udgør størstedelen af denne fantastiske white blend, eller “HOT TO TROT”, som den går under ved 14 Hands Winery. Pinot Gris dyrkes egentlig mest i Alsace, Tyskland og Italien, men denne sag deler altså hjemsted med en stat, der ofte forveksles med USA’s hovedstad. Har du gættet det? 14 Hands Winery Pinot Gris er selvfølgelig fra the State of Washington. De vilde heste fra det vilde vesten Det vilde vesten var en vild periode for USA - der var en generel lovløshed, og der er kommet rigtig mange rigtig gode myter og historier om banditter, røvere, cowboys og indianere ud af perioden. Det siges, at der siden er kommet lidt mere styr på Vesten, og i dag skulle Washington være en fredelig stat. Alligevel skal du tages med ud på lidt af en rejse med denne hvidvin, for inspirationen bag 14 Hands Winery skal hentes fra de gode gamle dage, hvor de vilde heste løb frit i den østlige del af Washington. Vildhestene er siden blevet et symubol på den pionerende ånd fra det vestlige Amerika. Og den frihed, som disse heste symboliserer, kan du næsten smage, når vinen breder sine smagsnuancer og sit historiske vingesus ud - hyp hyp siger vi bare! Mænd er fra mars, og vin er fra.. Washington? Vidste du, at Washington er den eneste stat, der er opkaldt efter en præsident? At Squaredance er statsdansen? At både Starbucks, Kurt Cobain og Amazon stammer fra Washington? At staten består af 52 procent skov? Og at der er grundlag for et vildt godt terroir? Vildhestenes vandring i det skovede landskab er baggrunden for alt, hvad 14 Hands Winery foretager sig, og resultatet er interessante vine, der hædrer områdets historie. Kræs for kenderen Sprød og forfriskende er to kerneelementer i denne Pinot Gris, der byder dig op til dans med friske og frugtige aromaer af meloner og grønne æbler. Når først du har takket ja til en svingom, bliver du kastet rundt på dansegulvet med smage af pære og kaprifolium. Hvem sagde, at squaredance behøvede at være kedeligt?
Læs mere
14 Hands Winery "HOT TO TROT" White Blend 2015
-
+
Tilføj til kurv
Amatore Bianco Verona 2017
-
+
Tilføj til kurv
74 v/ 1 stk. 86
California dreaming får pludselig en helt anden klang, når man bringer denne sag af en insisterende hvidvin på banen. Selvom ingen rigtig ved, hvad førnævnte sang handler om, så er det som om, at American Wings Chardonnay i ægte Platon-stil fører ind direkte ind i erkendelsen, for når du først har fået din første tår af hvidvinen, vil du længes efter Californien, og fænomeners verden vil for evigt være ødelagt. Eller. Måske ikke helt, men det er fandme en god vin! Mulighedernes land og californisk vin Det kan godt være, at USA engang imellem er for viderekomne, men man må give dem, at de efterhånden har godt fat i den gode vinproduktion. Der dyrkes vin overalt i USA, men særlig Californien er fremme i skoene, når det kommer til at producere vine, der tager dig op i helt nye højder. Hvorfor er ørnen et symbol på USA? Og hvad laver ørnen på den her vin? Altså den pynter jo, og så hedder vinen jo sådan set også American Wings (rimelig åbenlyst, ikke?). Men det der men den ørn, stikker jo dybere end som så, og faktisk går ørnens forhold til USA helt tilbage til 1782, hvor den mangeårige romance blev indledt. Man valgte simpelthen, at ørnen skulle repræsentere USA på grund af sin styrke og lange levetid. Og så er vi bare blevet tørret med en knopsvane.. Kræs for kenderen American Wings er en flot hvidvin, og farven i glasset er klar og gylden. Smagen af citrus, kiwi og saftige, søde og syrlige tropiske frugter ruller ind over smagsløgene som en bølge af velvære. Hvidvinen har desuden noter af figner og en blid eftersmag, der på behageligste vis omfavner smagsløgene. American Wings er en Chardonnay lavet efter USA’s bedste kunst i bedste ikke-fadlagrede stil - vinen er nemlig lagret på ståltanke, hvilket giver et interessant tvist.
Læs mere
American Wings Chardonnay 2017
-
+
Tilføj til kurv
96 v/ 1 stk. 135
Kan du huske dengang, hvor Riesling bare var the shit? Vi skulle alle sammen have Riesling, og vi skulle have det hele tiden. Men trends kommer og går, og Riesling er i dag gået mere eller mindre i glemmebogen. Det synes vi helt ærligt er en skam. Og i anledning af at Skoringen i denne måned igen har fået Buffalo-støvler i deres sortiment, slår vi også et slag for Rieslingens renæssance - Viva la Riesling! Du får for lidt Altså af Riesling fra Tyskland. Og ja, det har noget at gøre med, at Riesling ikke sådan lige er til at støve op. Måske du har været “heldig” at hive en Alsace Riesling ned fra hylderne i Føtex, fordi du akut stod og manglede en hvidvin til din rejecocktail (endnu en ting, som vi håber snart får et comeback). Når vi skriver heldig, så mener vi det ikke rigtigt. For spørger du os, så kommer rigtig Riesling fra Tyskland, og for rigtig at kredse om dig har vi valgt en af Rieslingens grand old man - August Kesseler. Her får du en Riesling, der er sat i verden for at forkæle dine smagsløg - og Lorcher Schlossberg Riesling 2012 er nok så langt fra en Liebfraumilch, som du overhovedet kan komme. Og det skal du kun være glad for, for du er ikke 16 år og på vej til gymnasiefest med en ti-hestes brandert som topprioritet, vel? Kræs for kenderen Vi kunne skrive side op og side ned om hvilke noter og aromaer, du bliver mødt med her. Men vi vil nøjes med at sige, at du her får en kompleks hvidvin, der alligevel på samme tid er dejligt ukompliceret og let at drikke: Først rammer vinen dig med en bitterhed, som glider over i noter af gul fersken, citron og grapefrugt, som holder lige så insisterende fast i dine smagsløg, som Janice holder fast i Chandler.
Læs mere
August Kesseler Lorcher Schlossberg Riesling 2012 (Erste Lage)
-
+
Tilføj til kurv
105 v/ 1 stk. 123
Man kan ikke være andet end taknemmelig, når en vin er udstyret med skruelåg, vel? Du skal aldrig ud i en situation, hvor du skal indtage en ekspertrolle, når der skal diskuteres, hvorvidt en vin er “prop” eller ej. Og så er der også lige den ekstra bonus, at du kan åbne vinen mandag og nyde et glas køligt hvidvin både mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag… Såfremt du altså holder dig på det ene glas. Men det bliver svært, for her får du virkelig en mastodont af en hvidvin, der i den grad forstår forførelsens kunst. Hvis en vin var en femme fatale ... … ville det være August Kesselers mesterværk The Daily August Riesling Rheingau 2017. Først lokker den dig ind i sit edderkoppespind med sit lækre, simple design. Du nærmer dig vinen, og duftene indfanger dig på magisk vis - og når noter af mirabeller, blommer, abrikos, rød citrus, appelsinskal, citrongræs, sød te og et hint af melon først har nået dine næsebor... Ja, så er det for sent. Du er hooked - fælden har klappet, og Rieslingen har fået kløerne i dig. August Kesseler kender dine svagheder, dine inderste tanker og hemmeligste lyster. Og så giver han dig alt det, du drømmer om. August er øverst i fødekæden i de tyske vinkredse, og det forstår man i den grad, når Rieslingen risler over tungen og ned i svælget. Kræs for kenderen Et væld af noter og aromaer er klar til at overvælde dine sanser, når du hælder Rieslingen op i glasset. Duften er uigenkendelig. Vinen er ikke kompliceret, og det er måske ikke den mest mineralske vin i verden, men der er fin balance i vinen og et hav af aromaer, som komplementerer hinanden. Kesseler er mester i at lave simple vine, der smager fantastisk og har masser at byde på - og denne er ingen undtagelse.
Læs mere
August Kesseler The Daily August Riesling Rheingau 2017
-
+
Tilføj til kurv
49 v/ 1 stk. 61
Når du vælger at lade ordene White og Camelia indgå i samme linje, er der sandsynlighed for, at dine gæster (som du selvfølgelig deler din vin med, for sharing is caring) kommer til at bryne bare en lille smule af dig. Måske du har hørt om the Knights of the White Camelia før. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi fortælle dig, at det er en amerikansk terrororganisation, der ofte sidestilles med Ku Klux Klan. Men bare rolig - det her er heldigvis en hvidvin, som du sagtens kan hive frem af køleren uden at være kontroversiel. Så slå koldt vand i blodet - eller rettere sagt; kold hvidvin i blodet. En historie om mønter De fleste vinhuse er lige lidt for stolte af sig selv og deres opland - og her er Camelia Winemakers White fra det forjættede land Argentina ingen undtagelse. De har nemlig valgt at pryde deres vine med et billede af Argentinas allerførste mønt - the Sunface - som siden blev en helt central del i Argentinas identitet og selvopfattelse. Historien lyder på, at efter kongressen i Buenos Aires havde erklæret uafhængighed fra det spanske Vicekongedømme i 1810, skiftede vejret som ved et magisk tilfælde fra tunge, grå skyer til strålende solskin. Nyder du denne sag i de helt rette omstændigheder, vil du med garanti sidde tilbage med smagen af sol og følelsen af uafhængighed i kroppen, og med lidt (læs: meget) god vilje mærker du historiens vingesus i kroppen. Kræs for kenderen Camelia Winemakers White er en meget alsidig vin fra Mendoza-området i Argentina, der er god til lidt af hvert. Den kan ikke mere, end den lover, men til gengæld lover den en aromatisk oplevelse, en frisk og krydret smag med en delikat note af mørke bær og grønlige noter af citrus. Serveres ved 16-18 grader for den bedste smagsoplevelse.
Læs mere
Camelia Winemakers White
-
+
Tilføj til kurv
101 v/ 1 stk. 124
Lidt syd for og midt mellem Toulouse og Montpellier finder du landsbyen Livinière. Og som med så meget andet godt i verden skal guldkornene findes i støvet, jorden og mineralerne, der her findes. Måske er det endda på tide at droppe skrabespillet og den ugentlige lottokupon, når dine chancer for at få det bedste ud af livet er lige for næsen af dig. Men sådan er der så meget. Og uanset om du er lykkeridder eller golddigger, diskriminerer L’Ostal Cazes Blanc 2016 ikke. Den tilgiver dig. Og elsker dig. Ubetinget. Drik hvidvin med respekt De tider er heldigvis forbi, hvor hvidvin blot var en sødlig, klæbende oplevelse. Altså. Den slags kan du stadig få til 19 kroner literen, men du fordærver både sjæl og legeme i stedet for at pleje dig selv. Hvidvin er godt mod og for meget. Der er faktisk dem, der hævder, at de lyse dråber kan kurere både influenza og forkølelse. Om det er en undskyldning for at svælge mere, skal vi her lade være usagt. Men om ikke andet er netop den undskyldning bragt videre til dig. Og selv tak. Ej blot til lyst Sådan står der over det Kongelige Teaters gamle scene, og det betyder noget i retningen af, at underholdning også har en pædagogisk rolle. Er hvidvin underholdning? Ja dælme så. Og hvidvin er også opdragende. I hvert fald når du får en flaske som L’Ostal Cazes Blanc 2016, som på alle måder sætter gang i tankerne og (hvis du er heldig) sætter dig fri for korte øjeblikke ad gangen. Så drik, når du lyster. Og pas på, når du trøster. Cazes Domaine L'Ostal Blanc 2016
Læs mere
Cazes Domaine L'Ostal Blanc 2016
-
+
Tilføj til kurv
119
Mosel inspireret, sprøjtende saftig lækkerbisken. River dig rundt ved spytkanalerne. 100% Riesling fra Evergreen Vineyard i Columbia Valley AVA Ancient Lakes, Washington State."Winery of the Year" i 2008 samt "Winemaker of the Year" i 2009 og 2010 og nomineret i 2014. Årgang 2013 Producent Charles Smith Wines Distrikt Washington State - Colombia Valley Land USA Vol. 75 cl. Total Acidity 7.9 gram/L pH 3.21 Alcohol 12% Restsukker 1.3% g/100mL         Etiket-designer Danske Rikke Korff (http://www.thekounsil.com) Current & Past Scores90 points, Robert Parker’s Wine Advocate“Clean, fresh and incredibly pure, the 2013 Charles Smith Riesling Kung Fu Girl is shockingly good given the price (and the volume, as they produce a massive amount of this cuvee). Lychee, citrus, mint and classic minerality all show here, and it’s medium-bodied, beautifully balanced and finishes cleanly, with perfectly integrated acidity and only subtle sweetness. Enjoy this rock star effort over the coming year or two.”Top 100 Wines of 2013, 90 points & Best Value Four Years in a Row, Wine Spectator (2012 vintage)“Lovely, expressive, bright and vibrant, with apple, lime and citrus blossom flavors, persisting enticingly as the off-dry finish lingers against natural acidity.” 91 points & “Best Buy,” Wine Enthusiast (2012 vintage)“Kung Fu Girl has become an iconic Riesling on the strength of its instantly recognizable label, and surpassing quality. It rests comfortably on the fence between dry and off-dry, and is a bulls-eye rendition of Washington Riesling. A dense mix of citrus, apple and tree fruits, enhanced with skin textures and finishing with highlights of honey and tea, this is flat out delicious.”
Læs mere
Charles Smith Kung Fu Girl Rielsing 2016
-
+
Tilføj til kurv
85 v/ 1 stk. 65
Sauvignon Blanc er en af verdens bedst kendte druesorter, og vi lover dig, at det ikke er et tilfælde. Og hvis du gerne vil være bedre til at tale fransk og beherske de der underlige nasalvokaler, som gennemsyrer et sprog, der langt hen ad vejen blot er en forkølet udgave af latin, kan du øve dig i at sige blanc, mens du holder dig om næsen. Holder du dig om næsen lige nu, mens du stønner blanc, blanc blanc...? Så få fingrene væk. For heldigvis skal du ikke tale med flasken. Den skal drikkes. Nu skal du ikke misforstå os Vi er vilde med fransk. I særdeleshed vin. Der er ikke noget bedre end at kigge på en flaske hvidvin og ikke fatte en bjælde af, hvad der står på etiketten for derefter at flå proppen af - naturligvis med en vis følelse - drikke den og opleve den der befriende rus af sejr. For det handler vin også om. De små sejre. At fejre det nye job, den nye bolig og måske den nye kæreste. Vin fortæller historier, og kan du huske dengang? Dengang hvad? Dengang vi drak to flasker Domaine Joy Bordes Louvre 2016 og blev enige om at gå til flamingo? Eller blot i stilhed lytte til vinden, havet og livet. Du skal yde, før du kan nyde Sådan lyder sangen om den danske folkesjæl. Men giv dig selv lov til at nyde - også selvom du måske ikke har lavet dagens gode gerning. Du behøver nemlig ikke arbejde på at få lov til at have det godt. Det kan godt være, at din samvittighed får det, men også det lover vi dig, at denne smukke flaske kan råde bod på. Ikke at vi mener, at du skal drikke sorger og tankevirksomhed væk, men en gang imellem er det bare befriende at give los og gøre, hvad du har lyst til. Uden at du skal retfærdiggøre det ove for alle. Nyd det nu. Det satans liv.  
Læs mere
Domaine Joy Bordes Louvre Sauvignon Blanc 2016
-
+
Tilføj til kurv
31 v/ 1 stk. 36
G’day, mate! Er du klar til en lille tur ‘down under’? Og her mener vi ikke, at du skal drikke dig under bordet. Eller det er faktisk op til dig selv. Nej, vi mener selvfølgelig, at vi skal en tur til Australien. Et mystisk land proppet til randen med livsfarlige dyr og en mærkelig forkærlighed for Eurovision. Men faktisk skal vi et helt andet sted hen først. Vi skal nemlig til Leeds, hvor den britiske kæde af stormagasiner Marks & Spencers hører hjemme. Hvis Magasin lavede deres egen vin ... … er vi ikke sikre på, at det nødvendigvis ville være nogen stor succes. Men ikke desto mindre er det, hvad kæden af stormagasiner Marks & Spencers har formået at gøre - at lave deres egne vine med succes. Det hele startede i Leeds i 1884, dengang man havde toiletter i gården og kloakvand i gaderne (heldigvis en 50-60 år efter byens hardcore koleraudbrud). Her åbnede Marks & Spencers deres første forretning, og godt 130 år senere består kæden i dag af 885 butikker i over 40 lande. Med stor magt kommer stort ansvar, og derfor står Marks & Spencers også for selv at producere den vin, de sælger. Imponerende, ikke? Hvis du er til hvidvine, der slår så proper en næve, at du med garanti får ondt i håret i morgen, så skal du nok styre uden om Little Snapper Sauvignon. For nok smager den dejligt, men du skal alligevel hælde en del indenbords, før du bliver så fuld, at du synes, det er en god idé at streake ned ad gaden eller give den som Celine Dion på karaokemaskinen. Kræs for kenderen Little Snapper Sauvignon 2014 har ikke den mest prangende alkoholprocent (6 procent), men vinens aromaer fejler absolut intet. Lad vinen feje benene væk under dig med dens lette aroma, der toppes med noter af frugtig karakter. Druerne dyrkes i det sydøstlige Australien, hvor terroiret danner grundlag for en kompleks vin med den helt rette kombination af vind og sol.
Læs mere
Little Snapper Sauvignon 2014
-
+
Tilføj til kurv