Home
  1. Home
  2. Oktoberfesten
  3. August Kesseler Pinot Noir 2012 Rheingau
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

August Kesseler Pinot Noir 2012 Rheingau

Type: Rødvin,

Volume: 750ml,

Alkohol: 13.5%

149199 v/ 1 stk. 210 Tilbud Normalpris 199 kr

-
+

Vi associerer alle farver til noget bestemt. Grøn er håb, krydderurter og opkast. Gul er korn, sol og bilture med delvist lammede overarme. Lyserød er erotik, flamingoer og kirsebær (eller de er måske faktisk mørkerøde, men det lader vi ligge for pointens skyld). Denne Pinot Noir 2012 Rheingau fra August Kesseler kan kendes på sin etikette i pink, og allerede ved første øjekast får man en idé om, hvad flasken indeholder; silkebløde mørke kirsebærnoter i velbalancerede dråber.

Fra Allemagne med kærlighed og kirsebærkys

Tysk øl lyder sexet. Eller i hvert som noget, man gerne vil drikke. Det gør tysk vin ikke. Og fordi dette 11-linjers afsnit skal dedikeres til fænomenerne kærlighed og romantik vælger vi at referere til Tyskland via den franske oversættelse af landet, som er Allemagne. Fransk er the language of love, og man kan få hvad som helst til at lyde romantisk. Conneries. Branleuer. Garce. Sjæleligt, ikke? Vi kan dog af redaktionelle årsager ikke oversætte her. Det må du selv gøre.


Pinot Noir var i sin tid en avantgarde (endnu et pænt fransk ord), der rent faktisk overbeviste masserne om dens kvaliteter. Druesorten, der er en så integreret del af vores hverdag, at den burde have sit eget nummer på det periodiske system, kommer her i en kirsebær-variant fra Kesseler fyldt med kærlighed og knastør kynisme. For du vil elske den. Lige så meget, som den elsker dig. Fyldt til randen med kysseklar fylde svæver du højt til sky, som havde Amor (som faktisk stammer fra det franske ord for kærlighed) ramt bulls-eye.

Kræs for kenderen

August Kesseler har vundet mange awards for sine vine, og den samme ekstravagante kvalitet kommer her på en livlig flaske med dybrøde kirsebærnuancer bundet op af en vidunderlig tannin-oplevelse og en lækker finish. De modne druer giver vinen en exceptionel balance. Elegance, dybfølt romance, tag en chance. De velduftende kirsebærnoter vil ikke skuffe dig. Også selvom tysk vin ved navn har samme appel som Turkish Delight.

  • Blanding
    Pinot Noir
  • Duft
    Skovtur under et kirsebærtræ med din første kæreste
  • Smag
    Da I kyssede under selvsamme træ
  • Drik den
    Når du har brug for, at det skal kilde lidt i maven
  • Lytter til
    Justin Timberlake - My love
  • Og spiser
    Delikat and i skiver