Home
  1. Home
  2. Livsstil
  3. Træt af rosé? Prøv rødvin med bobler
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Livsstil

Få inspiration og viden om forskellige ting indenfor vin-verdenen.

Træt af rosé? Prøv rødvin med bobler

Så er det blevet forår og snart sommer og dermed går vi også de dage i møde, hvor folk ikke kan foretage sig noget som helst socialt uden et glas rosé i hånden.

Ikke at der som sådan er noget galt i det, men når man som mig mildest talt ikke er glad for den lyseøde drik, er det en hård tid at gå ind i. Dog har jeg indset, at det ikke nytter noget at brokke sig, når nogen er så flinke at ville give en noget. Man kan jo altid sig nej tak og selv hive noget delikat op af tasken.

Jeg elsker rødvin, men mest om vintren, fordi det bliver lidt tungt når solen bager - indtil jeg opdagede, hvor lækkert og forfriskende et glas køligt mousserende rødvin kan være.

 Minder

Danskerne drak faktisk masser af mousserende rødvin i 70'erne og 80'erne, særligt Lambrusco, men det meste af det man kunne købe dengang var noget kønsløst sødt stads, der er gået hen og blevet et minde, som vi kollektivt ikke har lyst til at vende tilbage til. Da jeg ikke var født dengang kredser mine minder mest af alt, om det også kedelige og søde stads jeg som teenager købte i netto inden gymnasiefesterne og drak hurtigt. Men det er ikke alt hvad de boblende røde kan. De senere år er Lambruscoen nemlig blevet in igen og findes i et utal af lækre varianter. Og Lambruscoen er ikke den eneste mousserende rødvin du skal prøve.

 

Brachetto d'acqui til den søde tand

Den lyserøde sag kommer fra Italien, nærmere bestemt Piedoment regionen og er lavet på Brachetto-druen. Vinene er lette og søde og har en lav alkoholprocent (ca. 6 %). Fordi vinene er forholdsvis sød egner den sig godt til deserter (især chokolade), men kan også sagtens drikkes alene. Som så mange andre vine findes der gode og dårlige versioner, men er man villig til at investere lidt i sin flaske kan man få en skøn kompleks vin, hvor sødmen er lige tilpas. Samtidig kan der være fordele ved en lav alkoholprocent. Så ender man ikke med at være helt rundt på gulvet i solen, men bare dejligt høj på bobler og sukker.

 

Sparkling Shiraz, Ozzie drikken over dem alle

Som navnet antyder er der tale om en australsk shiraz med bobler. Vi drikker ikke så meget sparkling shiraz på vores breddegrader, men australierne elsker disse bobler og drikker dem med stolthed og nydelse til barbecues og andre festlige lejligheder. Og til morgenmad. Ja, du må gerne drikke den til morgenmad! Vinen kombinerer i fin stil shirazens bredskuldrede krop og høje alkoholprocent med små stikkende bobler og tør sødme. Det er en skøn symfoni, som uden tvivl kan sætte gang i en hver fest.

Lambrusco for en hver smag

Lambruscoen er ligesom Brachettoen en italiener. I dag findes der mange typer a vinen, men grundlæggende er der to stilarter. Dolce er den søde. Mens Secco, som klart er stedet hvor det bliver rigtig interessant, er en mere tør version af Lambruscoen med større kompleksitet og en dejlig lethed. Men dermed ikke sagt, at en dolce ikke kan være kompleks. De gode dolce-flasker har lette noter af bær og blomster frem for bare at smage som tyggegummi. Derudover findes der også moderne versioner, der er så komplekse, at de kan smage af al verdens ting og sager.

Mousserende rødvin bliver ikke til at komme udenom for mig de næste måneder. Det er lækkert og det er sjovt. Bobler er altid en fest. Og så får vi forhåbentlig også noget godt vejr at nyde dem i.

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.

Bliv medlem nu!

Tilmeld dig Bacchus Box og oplev en eventyrlig verden af vin.

Bliv Medlem