Home
  1. Home
  2. Bliv klogere på vin
  3. Glas, er de nu så vigtige?
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Bliv klogere på vin

Få inspiration og viden om forskellige ting indenfor vin-verdenen.

Glas, er de nu så vigtige?

Der er et hav af vinglas på markedet i dag og delte meninger om, hvor vigtige de specielt tilpassede vinglas er. Jeg vil helt klart mene, at det vigtigste er, at vinen og selskabet den drikkes i, er i top.

Men samtidig kommer vi ikke udenom, at de helt rigtige glas klart giver en mere helstødt vinoplevelse.

Det skal være enkelt at drikke vin, så vælg hvad der har betydning for dig. Der er ikke engang nogen, der siger, at dine glas skal have en stilk og en fod. I afslappet selskab med venner vil et mere solidt glas måske betyde færre uheld og rødvinsplettede duge. Men samtidig er stilken opfundet af en grund. Ved at hold på stilken undgår du nemlig at varme vinen op til en forkert temperatur.

Og så er der spørgsmålet om, om det skal være de dyre krystalglas eller ikke. Fordelen ved krystal er, at lyset brydes i dem. Samtidig kan de laves meget tyndere end traditionelt glas på grund af indholdet af mineraler. Det giver et glas der er fint og elegant i sin fremtoning og vigtigst gør det det lettere at se glassets indhold. Ulempen ved krystalglas er, at de er skrøbelige, kostbare og den typer, der indeholder bly kræver ekstra vedligeholdelse.

Vinglas fås i alle mulige størrelser og former. Går du virkelig meget op i vin og vil du gerne have den fulde nørdede oplevelse, så skal du selvfølgelig bare give den gas med den helt store samling. Men er du bare typen, der nyder et godt glas vin engang imellem, så tænk over, hvilke typer vin du plejer at drikke mest af og udvælg et par typer af glas efter behov.

Det der hovedsageligt er forskellen på glastyperne, er bredden på kuplen i toppen og i bunden. I en stor rund kuppel, der er åben i toppen er der en større overflade, som bliver iltet og dermed kommer der mere aroma op af glasset. En snæver kuppel vil omvendt bliver udsat for mindre ilt, hvilket tilbageholder aromaerne.

Som tommelfingerregel kan man sige at den store runde kuppel er god til elegante, aromatiske vine, fordi den lader en symfoni af nuancerne strømme op af glasset. Mens den snævre kuppel er god til kraftfulde vine, der har så meget power, at aromaerne ikke har brug for at blive spredt så meget ud.

Til slut er her seks standart glas til vin som du kan vælge imellem:

Stort rødvinsglas, rødvinsglas, hvidvinsglas, glas til mousserende vin, glas til dessertvin, aromasamlende glas.

Det er altså helt op til dig, om du synes glas er vigtige. Det eneste der betyder noget er, at du nyder din vin.

 

 

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.

Bliv medlem nu!

Tilmeld dig Bacchus Box og oplev en eventyrlig verden af vin.

Bliv Medlem