Home
  1. Home
  2. Bliv klogere på vin
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Bliv klogere på vin

Få inspiration og viden om forskellige ting indenfor vin-verdenen.

Hvilket type vinglas har du EGENTLIG brug for?

Skrevet d. 15 November 2018

Har du nogensinde shoppet efter vinglas? Hvis du har, så har du sikkert også lagt mærke til at nu, mere end nogensinde, kommer disse glas i alle former og størrelser. De mener allesammen at de er det “helt” rigtige glas til en specifik type vin. Der er store, bred-skålede glas til de aldrende rødvine, smallere elegante glas til hverdagsvin og høje tynde “fløjter” til champagner, glas til Riesling, Pinot Noir, Bordeaux… Listen den stopper faktisk aldrig helt… Valgene kan være ekstremt overvældende og det er nok endda en underdrivelse af emnet - men betyder det virkelig noget hvilket glas du vælger i sidste ende? Og gør formen samt størrelsen af et glas virkelig så stor forskel for oplevelsen af vinen? Der er nogle tankestrøg og forskellige indgangvinkler til emnet: Den første ville hævde, at valg af det rigtige vinglas til hver bestemt vin faktisk øger oplevelsen, da hver vin har sine helt egne og unikke egenskaber, der kan forstærkes af glassets form og størrelse.  En anden ville sige, at hele ceremonien I at bruge forskellige glas til forskellige vine, er en vigtig del af hele drikke oplevelsen.  En tredje ville sige, at du kan drikke vin fra den mest fantasifulde spand du overhovedet kan forestille dig eller måske bare af en plastik kop … Det er jo trods-alt vinen der betyder noget og ikke beholderen der fragter det til din mund. Virkeligheden ligger faktisk et sted i midten. Ideelt set bør vinglas have en forholdsvis lang stamme (som forhindrer dig i at få dine fedtede fingre op på glasskålen - som giver vinen muligheden for at opretholde en konsistent temperatur, der ikke bliver påvirket af din kropsvarme aka fedtede fingre) og i sidste ende en god størrelse af en glasskål, hvor du kan hvirvle din vin ordentligt.  Champagne bør ideelt set serveres i høje glas (fløjter), da det mindre overfladeareal stopper boblerne i at forsvinde og sprede sig for hurtigt. Men foruden det… Er der så egentlig mere af betydning? Det vil jeg ikke mene. Myten om glasset og dit valg. Se det her er spændende! Interessant nok strækker mytologien om forskellige glasarter til forskellige vine tilbage - kun et par årtier faktisk. Tilbage i 70’erne prøvede Riedel (Det store glasfirma, som den dag i dag, er en førende producent af vinglas) at finde måder at forhøje deres salg på. Den løsning de kom frem til var at udgive “sommelier-serien” - en lang række vinglas i forskellige størrelser og former, der hver især mente at være perfekt bygget til en bestemt stilart indenfor vino. Så, i sidste ende er det måske mere et marketing påfund, end det rent faktisk er givende indenfor vinindustrien.  Riedel mente, at hvert glas i deres serie var omhyggeligt designet til at sikre, at vinen ramte den ideelle del af munden og dermed maksimerede smagsoplevelsen heraf. Det kræver dog ikke meget videnskabelig know-how for at kunne se igennem dette, og hurtigt erkende det som en omgang vrøvl, der stadig er nonsens den dag idag. Altså, din mund er rimelig ligeglad med hvilken DEL af munden der oplever vinen. Du kommer til at smage vinen på nøjagtig samme måde, uanset hvilken type glas du bruger til det.  I sidste ende er det eneste der betyder noget, det vinglas du selv vælger at bruge. Det er helt op til dig selv. Hvis du elsker elegance og det nærmest ceremonielle ved at bruge forskellige glas, så gør det. Hvis du elsker at drikke vin ud af tørretumbleren, så gør det. (Ikke anbefalet, godt nok) Det vigtigste er i hvert fald bare, at man ikke lade sig fortælle at det er forkert det man gør.

Klassiske europæiske druer i hele verden

Skrevet d. 08 October 2018

Der findes et hav af druesorter, der hver for sig har kendetegn og karakteristika, der gør dem elskede eller hadede. Nok mest elsket. De stammer i øvrigt alle fra den samme oprindelige drue, Vitis vinifera, der er blevet dyrket i mange tusind år. For et par tusind år siden begyndte de tidlige vinbønder (hvis man kalde dem det) at kultivere flere forskellige druer - og så er resten historie, som man siger. Når talen falder på oprindelsen for druen, taler vi om Europa og Mellemøsten. Europa og Mellemøsten er både rent historisk og kulturelt gamle, mens den nye verden består af lande som USA, Australien og Sydafrika. Men hvor fik denne nye verden sine druer fra, og hvordan har udviklingen været. Det vil vi se nærmere på nu. Fra Bordeaux til Californien Bordeaux får nok en klokke eller to til at ringe hos de fleste, der blot kender en lille smule til fransk vin. Her finder du druen Cabernet Sauvignon, der har vist sig at fungere fantastisk uden for Europa. I USA er det lykkedes at lave vin, der både smager af mere og har et fantastisk højt indhold af alkohol. Alt i alt en win-win.situation. Fra Frankrig til Australien I Frankrig finder du Syrah-druen, der på trods af sygdom og besværligheder, endelige lever en ubekymret tilværelse. I Australien hedder Syrah Shiraz, og druen har faktisk været i landet i mange år. Australierne er lykkedes med at gøre Shiraz til en umådelig fin drue, der kan hamle op med hårde miljø og stadig levere overdådige smage. Fra Primitivo til Zinfandel I Syditalien hører Primitivo-druen hjemme. Druen giver super vin, og i mange år har man troet, at netop den drue og Zinfandel-druen i Californien var to forskellige druesorter. Det er dog ikke sandt. De to druer er ens, og hvor amerikanerne ellers troede, at de endelig havde noget, som var helt deres eget, må de altså alligevel tro om. Også Zinfandeldruen er fra Europa. Sådan helt oprindeligt. Fra Loire til New Zealand Sauvignon Blanc fra Loire i Frankrig kom til New Zealand i starten af 70’erne, hvor druen lynhurtigt kom til at trives. Faktisk er det nu således, at New Zealand kan producere hvidvin på den drue og gøre det bedre, end du ser i druens hjemland. Hvis man kan tale om et chok for den franske hvidvins-selvopfattelse, er det her nok et oplagt sted at begynde at lede. Alt dette kommer heldigvis dig som forbruger til gode. For godt nok er der tale om de samme druer. Men alle de forskellige ydre forhold betyder også, at du får mulighed for at prøve kræfter med nye og udfordrende smagsnuancer. Det kan godt være, at det gamle Europa har det lidt stramt med, at den nye verden tager disse druesorter til sig. Det må de om. Du skal bare læne dig tilbage og nyde, at du blot skal drikke de dejlige dråber.

Kan du komme udenom Frankrig?

Skrevet d. 08 October 2018

Frankrig har en helt speciel plads i danskernes hjerter. I hvert fald hos nogle mennesker. Om pladsen er fyldt med kærlighed, eller der snarere er tale om en form for had/kærlighedsforhold skal det være op til den enkelte at afgøre. Én ting er i hvert fald helt sikkert, og det er, at de franske vine har spillet en helt afgørende rolle for din og min forståelse af, hvordan vin skal smage, se ud og gebærde sig. Midt i alt dette her skal du huske på, at danskerne ikke har drukket vin i særligt mange år. Vores præferencer har været helt anderledes, men med 60’ernes pludselige opståede muligheder for at drage sydpå, åbnede der sig lige så stille en dør på klem, og danskerne begyndte at tage rød- og hvidvin til sig. Først den spanske, som de lærte at kende til grisefesterne og senere den franske, der måske kræver lidt mere. For fransk vin er udfordrende at finde rundt i. Men vi vil gerne hjælpe dig på vej. Ost, vin og en præsident På et tidspunkt spørger den tidligere franske præsident Charles de Gaulle retorisk: “Comment voulez-vous gouverner un pays qui a deux cent quarante-six variétés de fromage”? Eller på dansk? Hvordan skal man dog kunne regere et land, der har 246 forskellige slags oste? For sådan er Frankrig nemlig også. Fuld af mange smage. Og selvom du har kørt bil i Paris og måske stadig undrer dig over, at din bil slap uden buler, kan det midt i al galskaben og virvaret måske undre, at franskmændene har så uhyre godt tjek på deres vin, som det blandt andet kommer til udtryk via den såkaldte appellation. Den franske Appellation Den franske appellation er et kvalitetssystem, der har til formål at kontrollere og regulere Frankrigs vinproduktion. Alle andre lande har i større eller mindre grad overtaget et system, der minder om netop dette. Hvorom alting er, opdeler lovgivningen vinen i fire kategorier, hvor to af dem handler om bordvine og de sidste to om kvalitetsvine: Vin de table Vin de pays Vin Délimité de Qualité Superieure Appellation D’Origine Contrôlé Første kategori er bordvin. Her får du ingen overraskelser, og vinen vil ofte være jævnt kedelig. Cirka ¼ af al fransk vin hører til denne kategori, og derfor har du altså også alle  muligheder for at springe over den. Næste kategori bliver lidt mere spændende. Her har vinbønderne lov til at angive eksempelvis region, og du bevæger dig således væk fra den anonymiserede flaske og henimod vin, der trods alt har både fortælling og smag. Tredje klasse består egentlig kun som et kuriosum, da alle vine herfra blev rykket en klasse op i 1985. Så den springer vi let og elegant hurtigt henover. For den sidste kategori er nemlig langt mere interessant. Den kaldes også AOC, som heldigvis er langt mere mundret for os danskere end den lange version. Her er tale om klassifikation, der garanterer vinens geografiske ophav. Du får altså svært ved at komme udenom Frankrig. Og selvom der findes fransk vin, der lever af sit gode navn, skal du absolut ikke underkende alle de fantastiske flasker, som du kan finde i området. Frankrig er og bliver en mastodont inden for dyrkning af vin. Til glæde og gavn for os alle.

5 vinspørgsmål alle spørger om!

Skrevet d. 07 March 2018

Du har god vin lige udenfor døren. Hvad faen' gør du nu? Her er 5 spørgsmål de fleste spørger om!  Du behøver ikke at være en lillefingeren-op-sommelier for at drikke vin, i længden vil elske. Og hvis du er ligesom os, hos Bacchus Box, kan den encyklopædi-lignende information og overbelastning af voksende regioner og smagsnoter gøre dig i fuldstændig ør i hovedet og fremkalde nærmest stress-lignende tilstande i hovedbunden. (Hvad betyder "noter af læder" egentlig?) Læder smager sgu da forfanden ikke godt! Når alt der virkelig betyder noget, er at skrue låget af den perfekte flaske til dit livs bedste øjeblikke - som feks. en dejlig søndagspizza - så kan nogle af disse fundamentale spørgsmål virkelig hjælpe en langt! Så lad os komme igang med spørgsmålene! 1. Har jeg virkelig brug for en vinkøler?Der er en rigtig god grund til, at vin-huler har eksisteret siden tidernes morgen, stort set uændret i århundreder: de er mørke, kølige og lader vinflasker ligge på deres side uden afbrydelse. Det er vinens perfekte miljø. Så hvis du ikke lige står med med en granit-kælder i baghaven eller alternativt køligt område, (under 17 grader), kan en vinkøler være en rigtig god ide! Rødvin holder sig bedst i temperaturer på 16 ° c - 18 ° c, og ryger du højere end 20 ° c risikerer du for tidlig aldring, eller at din vin bliver, det man i vinverdenen kalder, "kogt". 2. Blend-vine har været overalt på det seneste! Er enkelt-varierede druesorter bedre end blends?Blends er i min terminologi nogle af de mest lækre og interessante vine derude. På samme måde som at give en maler flere farver til at arbejde med, giver man forskellige druesorter at arbejde med. En vinproducent får derved større fleksibilitet til at skabe smag og lag med. For eksempel kan en Cabernet Sauvignons styrke og tannin blødgøres med en lille smule Merlot, så du opnår en elegance, der ikke slår dig helt omkuld. Syrah kan tilføje et strejf af "smokey'ness / pebbert'hed" kompleksitet. Og mens jeg selv elsker innovative New World-blandinger, har Bordeaux og Rhône-dalen blendet med fantastiske resultater i århundreder. 3. Hvorfor er det egentlig vi dekanterer vine?Der er to hovedgrunde til at dekantere en god rødvin: Hvis den er for "stram" kan dekantering hjælpe vinen med at ånde og åbner generelt smagene mere og hvis det er en gammel vin, fjerner dekantering uønskede rester i vinen. Der er intet fancy i at bruge en karaffel, men her er et par tricks til det: Før du bruger karaflen skal du tørre den af med et microfiber håndklæde for at fjerne støv. Når du er klar til at hælde, så dekanter rødvinen i ca. 30 minutter før du serverer. Og efter brug skal du rengøre kafalen med varmt vand, UDEN SÆBE, for at undgå sæbeskader. Sådan der ven!4. Hvidvin synes ofte at være enten for sød eller for tør. Hvad er en god mellemmand i hele det vin-game her?Moscato kan være meget sødt, mens Pinot Grigio kan smage for tvært til en person, der ikke er en fan af surhed. For at få en god sukkerbalance, prøv evt. noget tør Riesling, Gewürztraminer eller en god Chardonnay. De er mindre sure uden at være alt for søde. Fra Bacchus Wine porteføljen vil vi anbefale August Kesseler - Riesling 2014; Den er tekstureret, tropisk, med en smule creme. 5. Mine venner er en god blanding detalje-orienterede-vinelskere til kæmpe-vin-noobs. Hvordan gør jeg alle glade til mit næste selskab?Åh, det ældgamle middags-ensemblé spørgsmål! Jeg elsker at servere noget progressivt og unikt til vennerne, som har individualitet og kvalitet til at imponere dine vin snob venner med (Noget der evt. er lavet i en klassisk fransk stil, men med et unikt twist som suprise-element) uden at være for stødende eller for tung i glasset - det kunne eventuelt være: Ch. Beaulieu, Lalande De Pomerol-Bordeaux 2011 - kommer snarest. Selv en øl-drikker ville sætte pris på en vin med dennes friske renhed og sjov. Og mens du åbner en blanding af moderne stil, er det dejligt at have en klassiker som denne lillebror til pomerol liggende derhjemme. Disse franske skønheder skriger aldergod excellence, men er normalt middelmådige og helt behagelige at få ned.  Håber svarene hjælper en smule! ;o)Mvh Tobias Hinchely Pedersen

3 ting du ikke vidste om vin og chokoladeparring

Skrevet d. 16 March 2018

Kærligheden svimler i luften, og hertil er vin og chokolade en "match made in heaven"Som man nu siger... Det er ligeså simpelt som din gængse a, b, c, og parringen af vin og chokolade kan være ligeså nemt hvis du bare læser med her... Husk de kommende 3 punkter og så er du klar til at fejre en måned af kærlighed og (og chokolade) sammen med din udkårne. 1. Nøglen til chokoladeparring er sødmens niveau.At drikke en god rødvin uden nogen mærkbar sødme vil få den til at smage sur og bitter efter en bid af sød chokolade. Ikke så godt. Sødheden af chokoladen bør ikke overvælde vinens sødme og visa versa. Vi vil klart anbefale vores egne rosé til dette. Se dem her. 2. Chokolade har tanniner, ligesom vin.Tanniner er naturligt forekommende plante-polyphenoler, der binder og udfælder proteiner. De findes i frugter som druer samt i te og chokolade. Faktisk er mange vin-aficionados enige om, at den bedste måde at forstå, hvordan tanniner ligesom føles i munden, er at smage feks. lidt overstyret te. Du får en tørreffekt, såvel som syre-effekt, som får din mundhule til at folde sig og strække, som er den mest almindelige fornemmelse forbundet med tanniner.Hvis du vil forstå, hvad tanniner smager ligesom, tænk på at spise en SUPER mørk chokoladebar eller drikke en te, hvor du har efterladt teposen i alt for længe. Tanniner tilføjer struktur til en vin og hjælper vinen med at gøre sig selv til en rigere fødevare. Så alfa omega er at chokolade er velkomne i vine, så længe de er afbalanceret med frugt, kompleksitet og i sammenkobling med vinen. 3. Husk dette: bittersød chokolade, bobler, bittersød chokolade, bobler. Først tag en lille bid af et stykke chokolade for ikke at overvelvme vinens delikate frugt, efterfulgt af dette, tager du en god tår af nogle bobler. Dette kunne være champagne eksemplvis. Både chokolade og vin tilbyder deres egne frugtige smage og har hver deres egen syrlighed. Vin tilbyder dog en del mere i form af sødme og syrlighed, som hjælper meget på at gøre chokoladens jordlige karakterer en del mildere og afbalancerer dens silke-agtige natur meget elegant. Et personligt fif fra mig: Vi forhandler en del champagner, som er aldret chardonnay/pinot. De er et fantastisk match at spise feks. Mørk chokoloade til, især hvis du har noget salt og vanilje involveret. Den lyse og elegante champagne har noter af æble, honning, smør som er en fantastisk makker til de saltede mørke chokolader. Boblerne hjælper virkelig på de kalkede tanniner i en sådan chokolade. (De kommer på snarest

Glas, er de nu så vigtige?

Skrevet d. 27 February 2018

Der er et hav af vinglas på markedet i dag og delte meninger om, hvor vigtige de specielt tilpassede vinglas er. Jeg vil helt klart mene, at det vigtigste er, at vinen og selskabet den drikkes i, er i top. Men samtidig kommer vi ikke udenom, at de helt rigtige glas klart giver en mere helstødt vinoplevelse. Det skal være enkelt at drikke vin, så vælg hvad der har betydning for dig. Der er ikke engang nogen, der siger, at dine glas skal have en stilk og en fod. I afslappet selskab med venner vil et mere solidt glas måske betyde færre uheld og rødvinsplettede duge. Men samtidig er stilken opfundet af en grund. Ved at hold på stilken undgår du nemlig at varme vinen op til en forkert temperatur. Og så er der spørgsmålet om, om det skal være de dyre krystalglas eller ikke. Fordelen ved krystal er, at lyset brydes i dem. Samtidig kan de laves meget tyndere end traditionelt glas på grund af indholdet af mineraler. Det giver et glas der er fint og elegant i sin fremtoning og vigtigst gør det det lettere at se glassets indhold. Ulempen ved krystalglas er, at de er skrøbelige, kostbare og den typer, der indeholder bly kræver ekstra vedligeholdelse. Vinglas fås i alle mulige størrelser og former. Går du virkelig meget op i vin og vil du gerne have den fulde nørdede oplevelse, så skal du selvfølgelig bare give den gas med den helt store samling. Men er du bare typen, der nyder et godt glas vin engang imellem, så tænk over, hvilke typer vin du plejer at drikke mest af og udvælg et par typer af glas efter behov. Det der hovedsageligt er forskellen på glastyperne, er bredden på kuplen i toppen og i bunden. I en stor rund kuppel, der er åben i toppen er der en større overflade, som bliver iltet og dermed kommer der mere aroma op af glasset. En snæver kuppel vil omvendt bliver udsat for mindre ilt, hvilket tilbageholder aromaerne. Som tommelfingerregel kan man sige at den store runde kuppel er god til elegante, aromatiske vine, fordi den lader en symfoni af nuancerne strømme op af glasset. Mens den snævre kuppel er god til kraftfulde vine, der har så meget power, at aromaerne ikke har brug for at blive spredt så meget ud. Til slut er her seks standart glas til vin som du kan vælge imellem: Stort rødvinsglas, rødvinsglas, hvidvinsglas, glas til mousserende vin, glas til dessertvin, aromasamlende glas. Det er altså helt op til dig, om du synes glas er vigtige. Det eneste der betyder noget er, at du nyder din vin.    

Lav din egen vinsmagning

Skrevet d. 19 November 2017

Et indlæg om hvordan du laver din egen vinsmagning

En lille lektion i smagskombinationer

Skrevet d. 16 February 2018

Lækkert mad og udsøgt vin, der går op i en højere enhed er noget for sig. En godt glas vin er jo dejligt i sig selv, men det er i sammenspillet magien virkelig findes. Men hvordan får man så det hele til at passe sammen? Det handler hovedsageligt om at finde de smagskombinationer, der arbejder godt sammen enten som diametrale modsætninger eller som smage med mange fællestræk.   Kongrurente smage har få fællestræk og får derfor forskellighederne mellem elementerne i maden og vinen til at træde frem. Vin med mange tanniner virker eksempelvis, med den tørre fornemmelse de efterlader, dejligt ganerensende sammen med fed mad. Omvendt er bitter mad bedst med vine der indeholder en begrænset mængde tannin og er søde og friske. Til krydret mad med vil man gerne have noget der kan nedtone det stærke. Her er der brug for en, en vin der er dejlig kølig, sød og har et lavt indhold af alkohol.   Komplimenterende smage har mange fælles komponenter. Syrerige retter passer for eksempel godt sammen med vine med et højt syreniveau. Det gør de fordi vine med lidt syre føles flade i det i samspil med syrlige retter. Og sød vin går godt til søde deserter.   En god smagskombination kan også bestå af både kongurente og komplimenterende elementer. Et eksempel på det er skarp mad som stærke oste, der er lækkert med vine der har en komplimenterende syrlighed og samtidig en kongurent sødme.

Kend dine klassikere!

Skrevet d. 19 November 2017

Et indlæg om alle de vindruer du burde kende!