Home
  1. Home
  2. Bacchus blog
  3. What’s for dinner, mate?
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Bacchus blog

Få inspiration og viden om forskellige ting indenfor vin-verdenen.

What’s for dinner, mate?

De er heldige de der australiere. Ikke blot bor de i et smukt land, hvor der er højt til himlen, lunt vand på stranden og store, åbne vidder, der giver sjælen ro - de har også adgang til en rigdom af madvarer, hvor det er tydeligt, at inspirationen både er af hjemlig og udenlandsk karakter. Lig deres omgang med vin, der ikke ligger under for konservative normer, finder du også i køkkenet en næsten rebelsk tilgang til madlavning. Og det hele startede for mange tusind år siden.

Australien er et multikulturelt samfund, og det afspejler sig naturligvis også i den madkultur, som du finder i landet. Hvor vi herhjemme i Danmark har haft fred og ro til at skabe et ret ensartet køkken og er blevet velsignet med både bøffer og krebinetter, ser det helt anderledes - og måske mere interessant ud - hvis du vender blikket mod Australien.

Australiens kultur og dermed også den mad, du kan forvente at støde på, har i høj grad haft sit afsæt i sammenstødet mellem de indfødte og så de kolonier, der begyndte at komme til Australien i 1700-tallet. Ligesom den senere tilkomst af andre europæiske og asiatiske nationaliteter i den grad har været med til at krydre billedet, så du i dagens Australien kan nyde mad uden lige andre steder i verden.

Fra bush tucker til steak med hummer

I mange tusind år havde Australiens oprindelige befolkning ernæret sig ved jagt og indsamling af bær, og hvad naturen ellers bød på i sin overflod. Altså. Vi taler om kænguruer (og ja, de er søde, men smager altså godt og er i øvrigt ofte billigere end oksekød), krokodille (der måske er knap så sød og i øvrigt smager a la kylling) samt emu, der er en slags struds og smager skønt i for eksempel en røget version.

Bush tucker eller bushfood er netop det udtryk, som bruges for at forklare, hvordan den oprindelige befolkning fik mad på bordet - og hvad maden bestod af. Her er simpelthen tale om oprindelige australske fødevarer. Altså præcis dem, du læste om før. En af de lækre detaljer ved Australiens tilgang til mad er netop, at der ikke er givet køb på disse oldgamle traditioner. I stedet er de blevet tilpasset køkkenet, så de passer til den moderne australiers lyst.

Smag verden

Og sådan er det altså. Kort fortalt. Hvor franskmændene har deres oste, belgierne pomfritterne og tyskerne et væld af pølser, kan australierne prise sig lykkelige over, at deres kulturelle historie har beriget dem med et eklektisk køkken, hvor du kan finde alt. Dyk ned i alle kontinentets smage - og vi lover dig, at du pludselig kan fornemme kinesiske krydderier, italiensk elegance og et omfavnende køkken, som har taget det bedste fra alle steder i verden og fornemt gjort disse elementer australske.

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.

Bliv medlem nu!

Tilmeld dig Bacchus Box og oplev en eventyrlig verden af vin.

Bliv Medlem