Home
  1. Home
  2. Bacchus blog
  3. Fra fangeø til vinmekka
Gratis fragt over 699,-
3-5 hverdags levering
5 stjerner på trustpilot
Prisgaranti på alt

Indkøbskurv

Tøm kurv

Skjul kurv

Bacchus blog

Få inspiration og viden om forskellige ting indenfor vin-verdenen.

Fra fangeø til vinmekka

Se. Historien har det med at tage en omvej. Og helt normale mennesker uden større ønsker eller lidenskabelige interesser kommer pludselig til at spille en hovedrolle, de slet ikke har villet. Sådan helt tilfældigt. Nogle kalder det skæbne - andre igen kalder det slet ikke noget. I mange tusind år havde Australien passet sig selv. Men briterne ville det anderledes.


Den britiske Admiral Arthur Phillip grundlagde den britiske straffekoloni, der senere blev til Sydney. Og allerede i 1788 bragte han de første vinstiklinger til Australien - dog uden at formå at skabe vin. Men allerede i 1820 ser den første australske vin dagens lys, og en ny æra er på trapperne.  

Og er det ikke vidunderligt, at netop briternes ønske om at eksportere deres fanger til et afsidesliggende sted i verden har skabt grobund for både fantastisk vin, Bondi Beach og i det hele taget et ret vidunderligt land?

Og er det ikke ganske fantastisk, at en gammel straffekoloni nutildags har ry for at være paradis på jord?

I hvert fald hvis du besøger stedet som turist.

Det er nok ikke sikkert, at Australiens oprindelige befolkning helt deler den begejstring.

Hvad har sommerfugleeffekten med vin at gøre?

Måske har du set filmen “The Butterfly Effect”. Den tager udgangspunkt i ideen om, at selv meget små ændringer i fortiden kan føre til voldsomme forandringer i fremtiden.

For hvad var der egentlig sket i dit liv, hvis du var startet på en anden skole eller i forgårs var gået til venstre i stedet for til højre?

Måske havde du aldrig mødt din kæreste, mand eller kone. Og måske havde dit liv set helt anderledes ud i dag.


Helt konkret - hvis vi da kan tale om sommerfugleeffekten på den måde-  handler den altså om, at sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden kan forårsage en orkan på den anden side af jorden. Små bitte ændringer i udgangspunktet kan starte en bølge af hændelser.

Og hvis du køber den præmis, (og det skal du bare gøre, for du får den gratis), er det klart, at vi skal takke Arthur Phillips forældre. De fik nemlig ham på det helt rette tidspunkt - og hele vejen igennem sit liv har han truffet valg, som til sidst sørger for, at han ender i Australien.

Så når du drikker en flaske vin fra Australien, er det måske på sin plads, at du, mellem dine slurke og den berusende fornemmelse, sender en lille æterisk hilsen til Arthur Phillip.

Australiens vinmarked i dag

Nu, hvor du har lært Arthur Phillip at kende, og du på samme tid kan bruge kræfter på at undre dig over, hvordan du er havnet præcis, hvor du er i dag, har du faktisk også fortjent lidt fakta. Så kan du komme ned på jorden igen og ikke bruge unødig meget tid på at tænke over, om du egentlig skulle have været astronaut eller langdistanceløber.


  • Australien har cirka 24 millioner indbyggere
  • Hovedstaden hedder Canberra
  • Australien producerer omtrent 750 millioner liter vin årligt
  • Hovedparten af de australske rødvine laves på shiraz-druen

Og du vil i øvrigt opleve, at de australske vine generelt er meget velegnede til mad - ligesom der er meget langt mellem det, som du på godt dansk kan kalde en tyndbenet vin. Her får du sædvanligvis smæk for skillingen. Et smæk, som de australske vinbønder faktisk skal gøre en indsats for at tæmme.

Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.

Bliv medlem nu!

Tilmeld dig Bacchus Box og oplev en eventyrlig verden af vin.

Bliv Medlem